AGF-træner på vej til Malmø
AGF-træner Sören Åkeby har holdt et hemmeligt møde med den svenske klub Malmö FF.
Trods den nuværende succes med seks point i to kampe, synes AGF-træner Sören Åkeby at ligne en mand, der hellere end gerne vil væk fra Århus-klubben.
Svenskeren har i flere medier været sat i kontakt med Malmö FF på det seneste, og tirsdag kunne den svenske avis Expressen så oplyse, at Sören Åkeby fredag holdt et længere hemmeligt møde med Malmö FF's sportschef, Hasse Borg, på Hotel Hilton i Kastrup. Her skulle den svenske klub angiveligt have tilbudt ham at blive ny træner i klubben.
- Det har jeg ingen kommentar til, lyder svaret fra Åkeby, der også bliver spurgt, om Malmö FF er en interessant klub for ham.
- Jeg kommenterer ingenting, før det er på plads, siger AGF-træneren, hvis kontrakt med århusianerne løber frem til næste sommer.
Ifølge avisen skulle Malmö FF dog være interesseret i at tilknytte Åkeby allerede
til vinter. /ritzau/
LÆS OGSÅ:
AGF-træner" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=11983">AGF-træner måske på vej væk (8/9-2005)