AGF-træner: Nu venter der to krige mod Viborg

AGF slog onsdag aften Esbjerg fB, og dermed kan klubben spille sig helt fri af nedrykning, hvis Viborg FF bliver besejret over to kampe

03:13

Onsdag aften kort før klokken 20.00 lød der er kæmpe jubelbrøl, som formentlig kunne høres i store dele af Aarhus.

AGF besejrede på hjemmebanen Ceres Park Esbjerg fB med 3-1 foran mere end 10.000 tilskuere, og dermed er aarhusianere nu et skridt nærmere en overlevelse i Superligaen.

Da den første kamp mellem de to klubber forleden endte 0-0, løste AGF med sejren billet til playoffopgør mod Viborg om at undgå at skulle ud i flere kampe for at sikre en sæson mere i den bedste række. Og det bliver ifølge AGF-træner Glen Riddersholm to krige, hvor det bliver marginalerne, der afgør tingene.

Læs også AGF vinder drama i Aarhus og er et skridt nærmere overlevelse

- Når det hele gøres op, så synes jeg, at vi fortjent står tilbage som samlet vinder, selvom vi også skal huske at kreditere Esbjerg fB for en god indsats, Glen Riddersholm.

Onsdagens kamp i Aarhus begyndte med et vaskeægte brag, da Kasper Junker flugtede AGF i front med 1-0 efter bare to minutter efter flot forarbejde fra Morten Duncan Rasmussen.

Til tops på topscorerlisten

Senere i første halvleg fik Viborg udlignet, men i anden halvleg svarede AGF igen først ved Bjorn Sverrisson og dybt inde i dommerens tillægstid lukkede Morten 'Duncan' Rasmussen kampen med sin scoring til 3-1.

Målet var angriberens 139. i Superligaen, og dermed er han nu oppe på siden af Søren Frederiksen på alletiders topscorerliste. 

AGF-Esbjerg 3-1 (1-1)

1-0 Kasper Junker (3. minut)
1-1 Mads Hvilsom (28. minut)
2-1 Bjorn Sverrisson (55. minut)
3-1 Morten Duncan Rasmussen (90. minut).
Tilskuere: 10.134.
 

Målet blev i øvrigt scoret efter, at Duncan kiksede et straffespark, men da Esbjerg-målmanden ville sparke bolden væk, ramte han en medspiller, og dermed kunne AGF-angriberen nemt opsnappe den og sende den i mål.

Hårdt arbejde bærer frugt

For AGF var sejren den fjerde i de seneste fem kampe, hvor holdet i øvrigt også kun har lukket et enkelt mål ind.

- Jeg synes, at den holdånd og den ærgerrighed, som spillerne arbejder med, hvor de giver alt hvad de har i sig, er under en god udvikling, siger Glen Riddersholm og fortsætter:

- Og det at vi vinder en kamp på hjemmebane i dag (onsdag red.), endda en vigtig kamp foran mange tilskuere, det er måske et tegn på, at nogle af de ting, vi forsøger at arbejde med i kulisserne stille og roligt begynder at fæste sig. Men det er også vigtigt, at vi husker på, at jo, det var et vigtigt stik, vi tog i dag, men der venter stadigvæk to meget, meget vigtige kampe, og vi kæmper stadigvæk for vores eksistens i Superligaen, siger Glen Riddersholm.

Tungt Esbjerg-pres til sidst

I de sidste ti minutter af onsdagens kamp lagde de vestjyske gæster et tungt pres på AGF i forsøget på at jagte den udligning, der kunne vende tingene på hovedet.

Der venter to krige, hvor det bliver de små marginaler, som afgør det.

Glen Riddersholm, AGF-træner

- Sådan er det i fodbold. De skal jage et resultat, og vi skal forsvare et, men det er rigtigt, at de slår nogle lange bolde ned i vores felt, men det er ikke fordi, at de bliver helt vildt farlige, siger Morten 'Duncan' Rasmussen.

Nu skal AGF så ud i to kampe mod Viborg, hvor den samlede vinder sikrer sig endnu en sæson i Superligaen, mens taberen skal møde nummer tre fra 1. division om retten til at kunne kalde sig superligamandskab efter sommerferien.

01:08

VIDEO: Morten 'Duncan' Rasmussen om Esbjerg-kampen.

Luk video

- Det bliver to tætte kampe mod et hold, der ligesom Esbjerg fB også har dygtige individuelle kompetencer og et stærkt kollektiv, så der venter to krige, hvor det bliver de små marginaler, som afgør det. Og forhåbentlig kan vi ligesom i de to seneste kampe mod Viborg trække os sejrrigt ud, siger Glen Riddersholm.

I videoen øverst på siden kan du se hele interviewet med Glen Riddersholm.