AGF-træner må begynde forfra på træneruddanneæse
På grund af for højt fravær må AGF-træner Erik Rasmussen til januar begynde forfra på sin træneruddannelse.
21. nov 2009, kl. 19:36
Mere end 30 dage gammel
Peter Rudbæk, der er ansvarlig for træneruddannelsen under Dansk Boldspil-Union, siger til Ekstra Bladet, at AGF-træneren har haft så meget fravær, at han bliver nødt til at starte forfra i januar.
Det betyder, at Erik Rasmussen først være træner med såkaldt P-licens i 2012. Det er et krav at have P-licensen for at træne i den bedste danske række, men er man under uddannelse, kan man træne på højeste niveau.
På samme hold som Erik Rasmussen finder man blandt andre Brøndby-træner Kent Nielsen, tidligere SønderjyskE-træner Carsten Broe, Køge-træner Auri Skarbalius samt Morten Wieghorst, der står i spidsen for FC Nordsjælland.