AGF-træner: Jeg er ked af det

Jesper Fredberg efter nedrykning

01:33

1 af 2

Søndag blev det en realitet, at AGF må en tur ned i 1. division efter sommerferien, da holdet på hjemmebane tabte med 0-3 i Superligaen til Sønderjyske.

Det var derfor en meget skuffet AGF-træner, som TV 2 | ØSTJYLLAND fangede efter kampen.

- Det er frygteligt. Det er det værste, man kunne forestille sig, at der kunne ske med det her hold. Det er tomt, og det er ærgerligt. Jeg er ked af det på spillernes, på stabens, på klubbens og vores fans vegne. Vores fans har bakket os op igennem så mange nedture. Så det er rigtig, rigtig hårdt at stå her nu, siger Jesper Fredberg.

Der resterer stadig en enkelt runde af Superligaen. Her skal AGF og Jesper Fredberg til guldfest i Aalborg, hvor AaB skal fejre det danske mesterskab.

Du kan se flere reaktioner i indslaget over artiklen.