AGF-træner: Ingen walkover
Får europæisk comeback på torsdag
17. jul 2012, kl. 08:20
Mere end 30 dage gammel
Efter 15 års fravær er der torsdag aften igen udsigt til europæisk fodbold på NRGi Park i Aarhus.
AGF tager på hjemmebane imod det georgiske hold FC Dila Gori. På forhånd er der næppe mange danskere, der ved ret meget om østeuropæerne, men efter at have læst på lektien forventer AGF-cheftræner Peter Sørensen en svær opgave.
- Det er et hold, der er blandt de bedste i Georgien. De har en solid økonomi og kan derfor hente gode spillere ind. Det bliver ingen walkover. Det bliver hårdt, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se et kort interview med midtbanespilleren Hjalte Bo Nørregaard samt AGF-træner Peter Sørensen øverst på denne side.