AGF-træner fortryder intet
AGF-træner Ove Pedersen så nærmest lettet ud, da nedrykningen lørdag blev en realitet.
AGf-træner Ove Pedersen så nærmest lettet ud, da nedrykningen efter et længere tilløb endelig blev en realitet med lørdagens 0-1nederlaget til Sønderjyske.
- Dette er ikke den største skuffelse i min tid i AGF, smilede Ove Pedersen og lod forstå, at nedrykningen reelt har været et faktum længe.
- Jeg var virkelig skuffet efter kampen i Farum mod FC Nordsjælland, og også nederlaget til Silkeborg gjorde virkelig ondt. Men grundlæggende vil jeg sige, at 13 kampe simpelthen ikke har været nok til at redde AGF. Havde jeg fået lov at træne holdet i hele sæsonen, tror jeg også, at vi havde klaret den, sagde Ove Pedersen, der trods en tidlig aftale med AGF først fik lov til at forlade Esbjerg ved årsskiftet.
- Jeg kunne sige mange ting om den sag, men det vil jeg ikke. Faktum er, at jeg fik 13 kampe, og det var ikke nok. Nu handler om at gøre en god figur i de sidste tre kampe, og så skal AGF tilbage i SAS
Ligaen, sagde Ove Pedersen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:AGF-anfører:" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14077">AGF-anfører: - Vi svigtede (30/4-2006)AGF-nedrykning" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14072">AGF-nedrykning er en realitet (29/4-2006)