AGF-tilskuere gratis til fodbold
Århusianske fodboldfans kommer gratis til fodbold, når AGF i næste sæson møder Fremad Amager.
AGF's tilskuere kommer gratis til fodbold på Sundby Idrætspark, når modstanderen i næste sæson i 1. division hedder Fremad Amager.
AGF-fanfraktionen Galehuset havde taget kontakt til de kommende modstandere i landets næstbedste række og mod gratis entré lovet at stille hundredvis af sultne og tørstige medrejsende GF-tilhængere til rådighed. Nu har Fremad Amager som den første klub bidt til bollen.
- I Fremad Amager vil vi derfor glæde os til at byde AGF og de mange supportere velkomne, og vi skal nok sørge for, at de ikke går tørstige hjem, siger Amager-klubbens direktør, John Sørensen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:AGF'er" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14187">AGF'er til prøvetræning i Spanien (10/5-06)