AGF tilbød Jens Andersson en kontrakt-forlængelse
I dagens udgave af Fodbold med Horup afslører AGF-direktør, Jacob Nielsen, at klubben for nylig tilbød sin sportschef en kontraktforlængelse
Tidligere i dag valgte AGF og sportschef Jens Andersson at ophæve samarbejdet et år før tid. Det var brænde på de rygter, der havde svirret omkring uoverensstemmelser i klubbens ledelse, og som sagde, at der nærmere var tale om en fyring af svenskeren.
Men det var ikke tilfældet, kunne direktør Jacob Nielsen i dag afsløre i fodbolddebatprogrammet, Fodbold med Horup.
Har du lagt en kontrakt foran Jens Andersson, og sagt 'Vil du godt være sød at forlænge din kontrakt'? spørger vært Nick Horup.
Læs også
- Jeg har tilbudt ham en kontraktforlængelse, ja, lyder svaret fra AGF-direktøren.
For at få slået det fast med syvtommersøm følger Nick Horup op.
Så hvis det stod til direktionen i AGF, altså Jacob Nielsen i det her tilfælde, så havde I forlænget, hvis Jens Andersson ville?
- Ja, svarer Jacob Nielsen.
Jens Anderssons oprindelige kontrakt med AGF løb til november 2017, men i dag blev parterne altså som bekendt enige om at ophæve samarbejdet. Jens Andersson vil dog stadig stå til rådighed for klubben i det kommende transfervindue.
Se hele klippet i afspilleren øverst på siden. Hele ugens udgave af Fodbold med Horup kan findes her på TV2OJ.dk i løbet af tirsdag aften.