AGF tester norsk angriber
AGF ser i de kommende dage Rosenborg-angriberen Christer George nærmere an.
28. jan 2005, kl. 09:01
Mere end 30 dage gammel
Superligaklubben AGF overvejer at skrive kontrakt med den 25-årige norske angriber Christer George, der i øjeblikket spiller i den spanske 2. division.
Christer George har i de seneste fem år været tilknyttet den norske storklub Rosenborg, som i sin tid betalte 11 millioner kroner for ham.
I de seneste 10 måneder har han dog været udlejet til den spanske 2. divisionsklub Cordoba.
Omkring nytår bad Rosenborg ham om at finde en ny arbejdsgiver, og foreløbig har hollandske Vitesse Arnhem sagt nej.