AGF tester forsvarsspiller
Nicolai Johannessen skal vise sig frem
23. jun 2014, kl. 08:56
Mere end 30 dage gammel
AGF tester 20-årig forsvarsspiller.
Den aarhusianske fodboldklub har denne sommer sagt farvel til Anders Kure, Petri Pasanen og Adam Eckersley, der alle spiller i den bagerste kæde, og derfor er klubben nu på jagt efter erstatninger.
Og fra mandag klokken 10.30 træner Nicolai Johannessen med på Fredensvang, så AGF-træner Morten Wieghorst kan se ham an.
Nicolai Johannessen har siden 2013 spillet for FC Nordsjælland, og inden da repræsenterede han Lyngby Boldklub.
Den 20-årige forsvarsspiller kan spille både i midterforsvaret og som venstre back.
Nicolai Johannessen står noteret for 53 ungdomslandskampe for Danmark.