AGF tabte til FCK - trods kæmpe gave fra dommeren

AGF misbrugte straffespark, der aldrig skulle have været dømt

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 3

Der var drama til det sidste, da AGF sent søndag eftermiddag tabte 0-1 til de danske mestre fra København.

Med små 10 minutter igen fik aarhusianerne en gylden mulighed for at udligne. Stephan Petersen havde sat kurs mod målet, da han ifølge dommeren blev nedlagt af FCKs Erik Johansson.

Dommeren pegede på pletten og udviste Johansson, der havde et gult kort i forvejen.

Læs også Nu kan AGF'erne forstå deres sportschef

Tv-billederne viste dog tydeligt, at det var en fejlkendelse. Der var aldrig kontakt mellem Stephan Petersen og Erik Johansson.

Trods julegaven fra dommer Michael Tykgaard formåede AGF ikke at vende opgøret. 

Martin Spelmann skulle forsøge at udligne på straffesparket, men FCK-keeper Robin Olsen var hurtig i målet og forsvarede gæsternes føring. 

02:58

VIDEO: Alle kan brænde et straffespark, mener Martin Spelmann. Se et interview her.

Luk video

AGF formåede aldrig at udligne, og dermed kunne FCK tage på vinterferie med tre point.

Hos hjemmeholdet havde Björn Daniel Sverrisson og Danny Olsen fundet plads i startopstillingen i forhold til sidste Alka Superliga-kamp. FCK havde en enkelt udskiftning, da William Kvist blev erstattet af Ján Gregu. 

Læs også - Hvis der ikke var pres på, så er det ikke interessant

Sidstnævnte opsamlede en løs hjørnesparks-bold efter bare ti minutters spil. Hans skud på mål blev rettet af, ramte Alexander Juel Andersen og gik i mål til en københavnsk 1-0-føring. 

Efter den intense start på kampen faldt niveauet lidt, og der kom ikke flere scoringer i halvlegen. Anden halvleg åbnede uden de store muligheder, men FCK var mest på bolden.

AGF-FC København 0-1 (0-1)

0-1 Alexander Juel Andersen (10./selvmål)
Udvisning: Erik Johansson, FC København (82.)
Tilskuere: 9.114

  Foto: Henning Bagger - Scanpix