AGF spillede uafgjort i Horsens
AGF formåede kun at få et enkelt point med hjem fra bundkampen mod AC Horsens.
Superligaklubben AGF kunne onsdag aften med en sejr over bundproppen AC Horsens have lagt afstand til nedryk- ningstregen.
Sådan skulle det dog ikke gå. Super- ligaens topscorer, Morten 'Duncan' Rasmussen, bragte godt nok gæsterne foran midt i 1. halvleg, men godt ti minutter senere sørgede Horsens-angriberen Besart Berisha for, at der kom balance i regnskabet.
Berishas mål var i øvrigt Horsens' første på hjemmebane i denne sæson.
Efter pausen så de 5.011 tilskuere AGF være spilstyrende, mens Horsens var farlige på hurtige kontrastød i den hæsblæsende fight. Det blev dog ikke til flere scoringer, og de to hold måtte nøjes med et enkelt point hver.
Det betyder, at Horsens kom op på otte point, mens AGF krøb op på ni.
LÆS OGSÅ:
Åkeby" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12127">Åkeby tilfreds med uafgjort (22/9-2005)