AGF sparker ligaen i gang
Jysk klassiker åbner Superligaen
14. jun 2012, kl. 22:35
Mere end 30 dage gammel
Når den nye superligasæson starter om en måned, bliver det med en jysk klassiker som åbningskamp.
AGF og AaB indleder nemlig den nye sæson fredag den 13. juli klokken 18.30 i Aarhus.
Sønderjyske og Randers spiller lørdag, mens AC Horsens og de danske mestre fra FC Nordsjælland får fornøjelsen af mandagskampen i første runde.
De øvrige kampe spilles søndag. Det drejer sig om Esbjerg-Silkeborg, Brøndby-OB og FC København-FC Midtjylland.