AGF slået på eget græs
AGF er foreløbig hægtet af i toppen i 1. division efter nederlag på hjemmebane til Sønderjyske.
De to SAS Liga-nedrykkere fra AGF og Sønderjyske mødtes søndag i Århus. Desværre for AGF var det sønderjyderne, der slap bedst fra det møde.
AGF kom ellers foran kort før pausen, da Peter Sand scorede mod sine gamle holdkammerater, men Sønderjyske rejste sig i anden halvleg og vandt 2-1 på mål af Henrik Hansen og Henrik Jørgensen.
Med sejren tager sønderjyderne afstand i toppen af den næstbedste række. Sønderjyderne har 24 point for ni kampe. AGF ligger derimod skuffende kun nummer fem med 16 point for 10 kampe.
Under nedrykningsstregen ligger både Brabrand og Aarhus Fremad. Brabrand tabte i weekenden med 2-3 ude mod Køge, mens Aarhus Fremad på udebane blev slået med hele 3-0 af HIK.
LÆS OGSÅ:Nedrykning" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15485">Nedrykning dyr for AGF (30/9-06)