AGF skriver kontrakt med 23-årig venstreback
AGF henter venstrebacken Frederik Møller
Tilgangen af nye spillere fortsætter på Fredensvang i Aarhus.
AGF har søndag offentliggjort, at klubben har skrevet kontrakt med venstrebacken Frederik Møller, der havde kontraktudløb med AC Horsens denne sommer.
Læs også
Frederik Møller er ikke noget ukendt kort for AGF’s cheftræner, Glen Riddersholm.
Den 23-årige venstreback har spillet 10 kampe for FC Midtjylland, ni af dem var med Glen Riddersholm som cheftræner.
- Jeg ved, hvad de (Glen Riddersholm og Lars Friis, red.) står for, og jeg ved, at hvis man lægger en arbejdsindsats for dagen, så får man også muligheden. Og det ved de, at de får fra mig. Spillestilen passer mig også rigtig godt. Det er en power-stil, hvor det handler om at tænke fremad, både når man har bolden og ikke har den. Det passer godt til mine styrker, og jeg kan få lov til at bruge den power, jeg besidder med rigtig mange højintense løb i længderetningen, siger Frederik Møller i en pressemeddelelse.
Frederik Møller skiftede i 2015 fra FC Midtjylland til østjyske AC Horsens, hvor han var med til at sikre klubben oprykning til Superligaen. I Horsens' første sæson tilbage i landets bedste række fik venstrebacken 34 kampe.
Frederik Møller får nummer 20 i AGF, og allerede søndag kan den unge forsvarsspiller trække trøjen over hovedet, når han sammen med resten af holdet møder Hobro i en testkamp på Ceres Park.
Frederik Møller har skrevet kontrakt med AGF for de næste tre sæsoner.
Det er måske meget godt, at AGF ikke spiller i gult eller grønt, Frederik Møller kan nemlig ikke se forskel på de to farver, og derfor var AC Horsens nødt til at trykke nye trøjer inden kampen mod Viborg. Se mere herunder: