AGF satser på eSport-talenter og laver eget hold

02:31

VIDEO: Se indslaget om AGF's nye eSport-satsning her.

Et nyt eSport-projekt ser nu dagens lys i Aarhus i skikkelse af AGF Esport, der vil sætte fokus på at udvikle talenter fra en helt ung alder

På et pressemøde i dag kunne Alka Superliga-klubben AGF, Esport Service og den aarhusianske softwarevirksomhed, Systematic i dag præsentere en helt ny eSport-satsning.

De tre har i fællesskab stiftet AGF Esport ApS, der skal være den første danske eSport-organisation, der fokuserer på udviklingen af talenter fra en helt ung alder.

Direktør i AGF, Jacob Nielsen, glæder sig til at starte AGF Esport op fortalte han til pressemødet i dag. Foto: AGF

- Vi har valgt at bygge det op neddefra og ikke bare gå ind og købe et større hold. Skulle vi involvere os i eSport, var det væsentligt for os, at det var et anderledes og nytænkende projekt. Vi glæder os til at opbygge noget helt nyt og unikt i Danmark, siger direktør i AGF, Jacob Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Fodboldklub tilbyder som de første eSport-hold

Det er samarbejdet med Systematic og Esport Service, der muliggør projektet både økonomisk og organisk. Jacob Nielsen mener, at AGF som fodboldklub kan bidrage med at lære talenterne om vigtigheden af bevægelse, motion og ernæring.

Efterskole-elever får mulighed for at blive endnu bedre

AGF Esport får til huse på Ceres Park og Arena, hvor der bliver trænings- og opholdsfaciliteter for spillerne, der ligesom fodboldspillerne på stadion også kommer til at spille i hvidt.

Læs også Unge gamere bliver trænet som sportsstjerner

De første spillere er allerede hentet ind gennem aftaler med 8 efterskoler rundt om i landet. Det gælder blandt andet Rydhave Slot Efterskole, der regnes for landets bedste eSport-efterskole. Her glæder det forstander, Kaare Heide-Ottosen, at der nu kommer fokus på talentudviklingen.

01:17

VIDEO: Se TV2 ØSTJYLLANDS indslag om, at Norddjurs Kommune har givet 50.000 kroner til Grenaa IF til professionelle trænere, så børn og unge i området gratis kan gå til eSport.

Luk video

- Det er en helt ny mulighed, der åbner sig for de bedste eSports-talenter i Danmark. Vi kan kun udvikle talenter til en vis grænse. Nu får de muligheden for at tage skridtet videre i et professionelt, sundt og godt miljø. Så vi glæder os over samarbejdet og ser frem til at levere forhåbentligt mange talenter i de kommende år til AGF Esport, siger han.

En drøm der går i opfyldelse

16-årige Christoffer Andersen er en af de allerede rekrutterede talentfulde spillere. For ham er det som en drøm, der er gået i opfyldelse, nu at kunne spille for en organisation. 

- At fodbold og Esport nu ses som ligeværdige er rigtig fedt. Nu bliver der ligesom lagt mærke til at eSport også er en stor sport, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Ligesom Jacob Nielsen drømmer han også om, at holder kan gøre sig internationalt.

- Hvis jeg skal drømme lidt stort, så vil jeg sige, at om tre år der vil vi gerne deltage i verdens største turnering for eSport, siger Christoffer Andersen.

De første spillere er allerede hentet ind gennem aftaler med efterskoler rundt om i landet. Det gælder blandt andet Rydhave Slot Efterskole, der regnes for landets bedste eSport-efterskole. 

AGF Esports første Counter-Strike (CS:GO) hold er rekrutteret fra Rydhave Slot Efterskole. AGF Esport bliver bygget op med to førstehold, der i FIFA består af to individuelle spillere, mens førsteholdet i Counter-Strike består af fem spillere. 

Under dem vil der være et akademihold i Counter-Strike og de tilknyttede efterskoler vil fungere som fødekæde til akademiholdet. Foruden Rydhave Slot Efterskole er blandt andet også Femmøller Efterskole og Skrødstrup Efterskole en del af projektet. 

Se indslaget om AGF Esport i toppen af artiklen.

Esport

- Esport er en betegnelse, der refererer til udøvelse af computerspil på konkurrenceplan.

- Esport er i dansk regi, såvel som på verdensplan, inde i en eksplosiv udvikling, og der findes adskillige websider, der har til formål at bringe nyheder om esport og som samtidigt fungerer som sociale fora for udøvere af esport.

- Esport er verdens hurtigste voksende sportsgren målt på økonomi og rundede i 2016 en global omsætning på 3,5 mia. kroner. 

Kilde: Wikipedia og AGF Esport
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig