AGF plaget af skader
AGF må undvære værdifulde spillere
2. jul 2013, kl. 07:49
Mere end 30 dage gammel
AGF må undvære en håndfuld spillere, når Superligaklubben tirsdag kl.14.00 spiller den anden træningskamp forud for sæsonen.
Modstanderen er oprykkerne fra Viborg, og AGF-træner Peter Sørensen må se bort fra Hjalte Nørregaard, Martin Jørgensen, Davit Skhirtladze og Jesper Lange, skriver JP.
Nørregaard, Martin Jørgensen og Jesper Lange har diverse småskavanker, mens Davit Skhirtladze er syg.
- Jeg er ikke så bekymret, for det er ikke alvorlige skader, der plager os, siger AGF-træner Peter Sørensen til avisen.
Allerede fredag skal AGF møde Viborg igen. Oprindeligt havde klubben planlagt en dyst mod Otterup i næste uge, men fynboerne har meldt fra, da de ikke kan stille et slagkraftigt hold i ferietiden.