AGF og OB tager et point hver i tam forestilling

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 3

Der var langt mellem de oplivende momenter i Aarhus, da AGF og OB søndag spillede 0-0 i Alka Superligaen

AGF's svingende sæsonstart fortsatte, da det på hjemmebane blev 0-0 mod solide OB i søndagens sene opgør i Alka Superligaen.

Det var AGF, der viste de fleste ambitioner offensivt - specielt i de første 45 minutter. Men begge hold havde kampen igennem store problemer i pasningsspillet, og det bar kampen stærkt præg af.

OB havde svært ved at lukke ned for AGF-backen Dino Mikanovic, der på højrekanten stod bag flere gode chancer til hjemmeholdet.

Der blev gået til den i kampen mellem AGF og OB.  Foto: Henning Bagger - Scanpix

Efter et kvarter burde AGF være kommet på 1-0. OB-målmand Sten Grytebust kunne ikke holde et langskud fra Jakob Ankersen, og riposten havnede hos en helt fri Tobias Sana.

Han måtte dog se sit forsøg mirakuløst reddet af Grytebust.

Ti minutter senere var det så OB, der var tæt på et føringsmål, da topscorer Anders K. Jakobsen blev spillet fri i feltet af Mikkel Desler. Han overplacerede dog sit forsøg fra nært hold.

Som halvlegen skred frem, blev AGF-presset mere og mere intenst, men mål kom der ikke nogen af før pausen.

OB kom bedre med i kampen efter pausen, hvor fynboerne fik lagt lidt tryk på hjemmeholdets bageste kæde. Men det kneb fortsat med at skabe de helt store åbne chancer.

Og som halvlegen skred frem, blev der længere og længere mellem de oplivende momenter på græsset.

Læs også Randers er fortsat uden sejr efter 0-0 mod Brøndby

OB var tæt på at tage føringen med 20 minutter igen, da indskiftede Izunna Uzochukwu ramte stolpen, men tættere på mål kom ingen af holdene.

Med pointdelingen er OB nummer seks i Alka Superligaen, mens AGF ligger på 11.-pladsen. Det var fjerde kamp i træk, hvor OB ikke lukkede mål ind.

AGF møder næste gang Brøndby IF.

AGF - OB 0-0

Tilskuere: 6.519
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig