AGF mod mobning
Fodboldspillere besøgte i dag Mårslet skole
Spillere fra fodboldklubben AGF giver i denne uge børn en håndsrækning i kampen mod mobning. I dag besøgte de Mårslet skole, hvor de skulle være med til at opmuntre de børn, der skal koordinere kampen mod drilleri i skolegården.
- Vi er blevet mødt med glade ansigter og smil overalt - og det er rigtig rart for os at komme ud og opleve det, siger AGF-spiller, Kasper Povlsen.
Besøget var en del af projektet Trivselslederne, der går ud på at uddanne elever fra 4. til 9 klasse til at være gode kammerater.
Trivselslederne får til opgave at stå for bevægelse og aktiviteter løbet af skoledagen, så ingen elever keder sig i frikvarterne og på den måde er erfaringerne, at projektet kan medvirke til at forebygge mobning.
- Jeg synes det er et rigtig fint initiativ, der er blevet lavet - og jeg synes, det er fint at børnene er med på at hjælpe dem, som måske ikke lige har nogen at lege med frikvarteret, siger AGF-spiller Stephan Petersen.
I videoen øverst kan du se, hvad eleverne på Mårslet skole synes om dagens besøg.