AGF-målscorer sigter efter Europa

AGF har så godt som sikret sig en sæson mere i Superligaen, og holdet jagter derfor deltagelse i Europa.

Patrick Mortensen sikrede AGF sejren mod Sønderjyske. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Patrick Mortensen scorede mandag kampens enlige mål, da AGF besejrede Sønderjyske med 1-0 på udebane i Superligaen.

Sejren sikrer næsten endegyldigt AGF en sæson mere i den bedste række, og Patrick Mortensen retter nu fokus på de kommende opgør playoffopgør, hvor klubben kan sikre sig en plads i Europa League-kvalifikationen.

- Siden, jeg skiftede til AGF i vinter, har mit helt store mål været, at jeg skulle ude at spille i Europa i AGF-trøjen.

Læs også AGF tager enormt skridt mod overlevelse i Superligaen

- Jeg prøvede at spille Europa League i efteråret, da jeg spillede i den lille norske klub Sarpsborg 08.

- Her var det kæmpe stort for både hele klubben og hele byen, og det vil være gigantisk, hvis AGF og Aarhus kan opleve det samme, siger angriberen.

Patrick Mortensen jubler efter sin scoring mandag aften. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Bliver heldigvis ikke FCK

AGF var tæt på at nå frem til kvalifikationen til Europa League i sidste sæson, men holdet blev bremset ved den sidste forhindring, da AGF tabte 1-4 til FC København i Parken.

Patrick Mortensen glæder sig derfor over, at AGF ikke skal spille mod FCK, hvis holdet når til den sidste og afgørende runde.

- Det bliver heldigvis ikke FCK, hvis vi når så langt i år. Vi kommer helt sikkert til at møde en modstander, hvor vi har en fornuftig chance, siger AGF-angriberen.

Midtbanespiller i AGF Jens Stage er helt på linje, og han sætter også Europa, som det næste mål for klubben.

- Det er klart, at når vi har sikret os overlevelsen, er det helt store mål, at vi skal ud at spille Europa, siger Jens Stage.

VIDEO: Se seneste udgave af Skipperligaen Update her:

AGF-redning%2C ACH i frit fald og farvel til en førsteplads i 1. division