Det er to af dansk fodbolds traditionsklubber, der den 8. august tørner sammen i første runde af 1. division. AGF møder Vejle på udebane.
Århusianerne rykkede ned fra Superligaen i sidste sæson og vil nu sætte alle sejl til i bestræbelserne på at indløse en hurtig returbillet til den bedste række.
Første gang AGF-tilhængerne kan se deres hold på hjemmebane er den 15. august, når Brønshøj kommer på besøg.