AGF klar med staropstilling
Træner Ove Pedersen har nu løftet sløret for sin startopstilling mod Viborg i aften. Der er kun usikkerhed om to pladser.
AGF træner Ove Pedersen har udtaget 18 spillere til nøglekampen mandag aften. Lige på nær to pladser er alt besat.
På klubbens hjemmeside afslører Ove Pedersen, hvem der skal spille mod Viborg. De to angribere Peter Graulund og Dioh Williams bliver klar. Det samme gør den islandske midtbanedynamo Kari Árnason, der var stærkt savnet mod Esbjerg.
De to spørgsmålstegn er ved den ene centerforsvarer og venstrekanten på midtbanen.
Svaret på det første spørgsmålstegn afhænger af, om forsvarskæmpen og publikumsfavoritten Ole Budtz bliver klar. Alt tyder dog på, at han vil være med fra start på bekostning af Kim Madsen, der så vil få en plads på bænken.
Det andet afhænger af, om træneren Ove Pedersen foretrækker Mads Jørgensen eller Alex Valencia på pladsen.
- Jeg aner ikke, om jeg kommer til at spille eller ej. Men under alle omstændigheder kan jeg ikke spille en hel kamp på grund af problemer med knæet. Det ved Ove selvfølgelig godt, og så er det jo op til ham, om han vil starte med mig på venstrekanten eller ej, siger Mads Jørgensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge AGF's hjemmeside ser startopstillingen ud som nedenstående:
Rasmussen
Krabbe - ? - Kure - Lumb
White - Lucena - Árnason - ?
Graulund - Williams
Se med klokken 19.30, når TV 2 | ØSTJYLLAND sender live-rapportage fra kampen.