AGF kigger FCK-forsvarer an
En forstærkning i AGF's forsvar er tiltrængt. Holdet lukker i gennemsnit over to mål ind i hver kamp.
3. dec 2003, kl. 15:24
Mere end 30 dage gammel
Ifølge dagbladet B.T. er AGF på udkig efter FCK-forsvareren Christian Traoré, der ikke har fået meget spilletid hos de danske mestre.
Avisen skriver, at den 21-årige U/21-landsholdsspiller er glad for at være i FCK, men at er klar til at rykke mod vest og Jylland, såfremt det skulle kaste fast spilletid af sig.
Christian Traoré, som tidligere har været udlejet til svenske Hammarby, vil kunne forstærke AGF-forsvaret, som i årets første 19 kampe har lukket 40 mål ind.
Det har ikke været muligt at træffe AGF-træner Sören Åkeby for en kommentar.