AGF-kant ude i flere uger

Stephan Petersen ramt af fiberskade

Foto: Ole Nielsen

AGF må undvære den hurtige kantspiller Stephan Petersen i de næste to-tre uger.

Den 27-årige AGF'er pådrog sig mandag aften en fiberskade mod Brøndby i sin kamp nummer 100 for klubben. Skaden koster ham formentligt et par kampe.

- Fiberskadens omfang er nu blevet undersøgt, og prognosen lyder på to-tre ugers pause. Dermed må Peter Sørensen (AGF-cheftræner, red.) se bort fra den hurtige kantspiller, når Esbjerg på fredag gæster NRGi Park, og han er med overvejende sandsynlighed også i udekampen mod Silkeborg den efterfølgende fredag, skriver AGF på sin hjemmeside. 

AGF bekræfter desuden, at den georgiske angriber Mate Vatsadze er ude i cirka et halvt år på grund af et ankelbrud.