AGF henter forsvarsspiller
Ifølge AGF's sportschef og midlertidige træner, Brian Steen Nielsen, bliver AGF-truppen suppleret med en forsvarsspiller i løbet af ugen.
AGF vil i løbet af denne uge supplere den skadesramte trup med en ny spiller. Det afslørede sportschef og midlertidig træner, Brian Steen Nielsen, efter søndagens lokalopgør mod Silkeborg IF.
- Jeg kan ikke sige hans navn, men det er en ung, dansk forsvarsspiler, der kan spille både højre back og i centerforsvaret, sagde Brian Steen Nielsen, der understregede, at der er tale om "en udviklingsspiller".
Klubben har tidligere hentet den unge Frem-spiller Jesper Jørgensen, som tiltræder efter nytår. Med sejren fik Brian Steen Nielsen for første gang tre point som AGF-træner.
- Min person er fløjtende ligegyldig, men jeg er selvfølgelig vildt glad for sejren. Vi viste, at vi kunne følge op på den flotte kamp i Parken, og det øger selvfølgelig selvtilliden, sagde Brian Steen Nielsen, der i sine syv kampe på bænken nu har høstet seks point. /ritzau/
LÆS OGSÅ:AGF" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12672">AGF fik livsvigtig sejr (28/11-2005)