AGF har keeper-kvaler

Op til weekendens hjemmekamp mod FCM har AGF voldsomme problemer på målmandsposten.

Den faste keeper Steffen Rasmussen er ude for de hvide. Substitutten Morten Hyldgaard ligeså. Hyldgaard fik en forstrækning under onsdagens sene pokalkamp, hvor AGF tabte til OB i Odense. Det betød debut til 20-årige Jesper Rask, der fik sine første ti minutter for AGF.

På søndag skal AGF møde FCM i Århus, og hverken Rasmussen eller Hyldgaard når næppe at blive klar til den kamp. Derfor bliver det med stor sandsynlighed Jesper Rask, der igen skal trække målmandshandskerne på. Desuden har AGF indkaldt 17-årige Esben Højmark fra U18-holdet, der skal være målmandsreserve. Højmark har endnu ikke stået så meget som et minut for AGF's førstehold.

Danske Spil tror i øvrigt på, at FCM trækker sig sejrrigt ud af opgøret. En sejr til ulvene giver nemlig pengene 2,00 gange igen, mens en sejr til de hvide betyder pengene 3,20 gange igen.

Kampen bliver spillet søndag klokken 16.00.