AGF går glip af Søren Berg

Søren Berg må foreløbig blive i Viking Stavanger. Den norske klub har afslået et tilbud på den danske angriber.

Foto: Allan Baden

Den norske klub Viking Stavanger har afvist et konkret tilbud på den tidligere OB-angriber Søren Berg.

- Vi har fået et bud på Søren Berg og har afslået det, uden at vi vil konkretisere, hvilken klub det handler om, siger Vikings sportsdirektør Egil Østenstad til den norske avis, Stavanger

Aftenblad.

Spilleren selv er heller ikke videre meddelsom, da aviser spørger ham, hvordan han trives i det norske.

- Det er okay her, siger Søren Berg, som ikke ønsker at kommentere Vikings afslag.

Den seneste tid har Søren Berg været nævnt som et varmt emne for nyoprykkede AGF, som leder efter markante forstærkninger til den kommende sæson i SAS Ligaen.

Søren Berg har indtil videre spillet 23 kampe og scoret tre mål for Viking Stavanger siden skiftet fra OB sidste sommer.