AGF går ind i eSport og laver sit eget hold
Fodboldklubben AGF går nu ind i eSport med projektet AGF Esport
Det aarhusianske fodboldflagskib AGF vil nu gøre sig gældende inden for eSport. Det vil klubben med projektet AGF Esport, der er stablet på benene i samarbejde med it-virksomheden Systematic.
Læs også
Det nye selskab AGF Esport er allerede stiftet og har en egenkapital på 80.000 kroner. AGFs økonomidirektør Dan Holt Jessen er udnævnt som direktør, imens blandt andre den adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen, sidder i bestyrelsen.
Siger mere om projektet tirsdag
Det fremgår alt sammen af cvr-registret.
Inden for hvilke spil AGF Esport så vil gøre sig gældende, er endnu uvist. AGF og Systematic har indkaldt til pressemøde om projektet hos sidstnævnte på tirsdag.
Her vil man kunne møde de centrale aktører i det nye projekt.
Indtil da har AGF ikke yderligere kommentarer til AGF Esport.