AGF fortsætter kursen mod Superligaen
Århusianerne ligger fortsat på førstepladsen i 1. division efter udesejr på 2-0 over Skive.
24. okt 2010, kl. 16:24
Mere end 30 dage gammel
Århusianernes første scoring blev sendt i netmaskerne af Stephan Petersen i den sidste del af 1. halvleg.
Skive overgav sig dog ikke på noget tidspunkt. Efter pausen havde nordvestjyderne flere chancer for en udligning. Hjemmeholdet kom dog aldrig tættere på end et skud på overlæggeren.
I stedet lykkedes det David Devdariani at udbygge gæsternes føring, og da der ikke blev scoret yderligere, endte opgøret 2-0 til AGF.
Sejren betyder, at AGF efter 12 spillerunder fører rækken med 30 point. Vejle har 27 point på
andenpladsen.