AGF forsikrer: Vi spiller i aften
Sneen på banen fjernes inden kamp mod SIF
10. dec 2012, kl. 11:39
Mere end 30 dage gammel
Årets sidste superligakamp bliver fortsat afgjort mandag aften klokken 19 i lokalopgøret mellem AGF og Silkeborg IF på NRGi Park & Arena i Aarhus.
Der har ellers været spekuleret i om arrangørerne måtte aflyse aftenens kamp på grund af det massive lag sne, der er faldet.
Men sæsonens sidste superligakamp spilles fortsat, som foreskrevet oplyser AGF på deres hjemmeside.
- Den sidste sne er ved at blive ryddet fra NRGi Parks grønsvær, så AGF og Silkeborg i aften kan sætte punktum for efterårssæsonen i Superligaen, skriver AGF.
Du kan se mere til aftenens kamp, når TV 2 | ØSTJYLLAND sender direkte derfra i udsendelsen klokken 19.30.