AGF forlænger med talent

AGF har i dag forlænget kontrakten med 18-årige Alexander Jackson Møller, så den nu løber frem til udgangen af 2010.

Det store forsvarstalent og U18-landsholdsspiller, Alexander Jackson Møller, er nu på kontrakt frem til slutningen af 2010.

Og kontraktforlængelsen glæder de hvides sportschef Brian Steen Nielsen. .

- Alexander er blandt de bedste forsvarsspillere i landet i sin årgang. Der vil ikke gå lang tid, før han vil komme op og snuse til A-truppen, hvor han kan blive matchet maksimalt, siger Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.

Alexander Jackson Møller har spillet 12 kampe i for Danmarks U-landshold.