AGF får ny hovedsponsor
Fodboldklubben AGF præsenterede i dag bryggeriet Ceres som ny hovedsponsor.
28. jul 2006, kl. 14:29
Mere end 30 dage gammel
Byens fodboldhold skal fremover gøre reklame for byens bryggeri.
Det står fast, efter at AGF i dag præsenterede en femårig storsponsoraftale med Royal Unibrew, som blandt andet omfatter Ceres-bryggeriet.
- Den nye fem-årige aftale med Ceres Bryggerierne giver klubben et fortsat økonomisk niveau svarende til SAS-ligaen og derfor et betragteligt niveau i Viasat Divisionen, siger Lars Windfeld, koncerndirektør for Århus Elite A/S.
I øjeblikket er Alm. Brand hovedsponsor for AGF. Derfor deler Ceres og Alm. Brand hovedsponsoratet indtil udgangen af sæsonen 2006/2007. Herefter vil Ceres være hovedsponsor alene.