AGF-fans anholdt efter nederlag
Politiet i Århus måtte trække stavene og anvende politihunde, da det lørdag aften kom til sammenstød med en gruppe AGF-fans.
Politiet i Århus anholdt lørdag aften 34 AGF-fans for at have optrådt voldeligt. Efter et nederlag til FC København blev de skuffede fodboldtilhængere aggressive over for politiet.
En politimand blev ramt i hovedet af en sten og måtte til undersøgelse på skadestuen.
På grund af den tilspidsede situation blev betjentene nødt til at trække stave og anvende politihunde, oplyser Århus Politi. Under optøjerne blev en af fodboldtilhængerne bidt af en politihund.
Forud for kampen blev tilhængerne fra de to klubber fulgt af politiet op til stadion ad hver sin rute. /ritzau/
LÆS OGSÅ:AGF" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13810">AGF kollapsede på hjemmebane (1/4-2006)