- AGF er en storklub

Direktør forlader Randers FC med god samvittighed

06:37

1 af 2

Det er en glad Randers FC-direktør, der nu er klar til at forlade kronjyderne til fordel for en lignende stilling i AGF.

 

Jacob Nielsen har i løbet af sine 12 år i Randers gjort byens hold til en stabil superligaklub. Han ser det dog ikke som et skridt nedad, at han nu skal stå i spidsen for en klub, der spiller i en lavere række, nemlig 1. division.

 

- Jeg står ved, at jeg tidligere har udtalt, at Randers resultatmæssigt er storebror. Men i forhold til potentialet og det at være et storklub er der ingen tvivl om, at AGF er foran med landets suverænt næststørste by, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Der ligger ekstremt mange udfordringer i den kultur, den historie og den fanskare, AGF bygger på.

Se: AGF henter Randers-boss

 

På de sociale medier er der flere randrusianere, der har kaldt Jacob Nielsen for "forræder" og "Judas" efter meldingen om, at han skifter til AGF. Selv tager han dog kritikken med sindsro.

- Jeg kan forlade Randers FC med en ordentlig samvittighed. Jeg kan give stafetten videre på rigtigt mange områder, som jeg synes er udnyttet rigtigt godt. Og hvor det handler om at holde et stabilt niveau nu.

 

- Jeg er rimeligt fortrøstningsfuld i forhold til Randers FC. På mange aspekter kan jeg se, at der er sundt for klubben, at der kommer til at ske noget nyt.

Se: - AGF har stort potentiale

 

I løbet af sin første tid i AGF kommer der ifølge Jacob Nielsen ikke til at ske radikale ændringer.

 

- Det er noget, der skal besluttes i plenum. Det er ikke noget, jeg skal komme udefra og skal til at lægge. Der har jeg stort respekt for det arbejde, der er gjort - og ikke mindst for AGF som klub, fastslår han.

Se hele interviewet med Jacob Nielsen i videoen øverst på siden.