AGF bryder med talentchef med øjeblikkelig virkning
Talentchef Anders Madsen er fortid i AGF
I en kortfattet pressemeddelelse har fodboldklubben AGF netop meddelt, at klubben har stoppet samarbejdet med talentchef Anders Madsen. Det sker med øjeblikkelig virkning.
I stedet vil sportschef Peter Christiansen varetage talentchefens opgave indtil videre.
Læs også
Det er ikke mange uger siden, at Anders Madsen var med til at hente den tidligere AGF-angriber Mike Tullberg hjem til Aarhus, hvor han blev ansat som U19-træner i AGF, men nu er Anders Madsen altså fortid i klubben.
AGF oplyser i pressemeddelelsen, at der ikke er yderligere kommentarer til opsigelsen.
Læs også
Anders Madsen har også tidligere været ansat i AC Horsens – blandt andet som assistenttræner. Han blev hentet til AGF i begyndelsen af 2015, hvor daværende sportschef Jens Andersson udtalte sig i særdeles rosende vendinger om eks-talentchefen.