AGF bringer tilskuerne tættere på banen til AaB-kamp

Når AGF går på banen til forårets første kamp, bliver det med tilskuere helt tæt på banen

AGF har tidligere opstillet mobile tribuner bag det ene mål. Det skete i november 2014 i en hjemmekamp mod Lyngby.

Foto: Axel Schütt - Scanpix

Foto: Axel Schütt - Scanpix

1 af 3

Fodboldklubben AGF har hørt meget for løbebanen rundt om klubbens stadion. Fans af klubben mener, at de sidder for langt væk fra banen.

Det forsøger AGF at gøre noget ved til kampen mod AaB, hvor de stiller mobile tribuner op på løbebanen. Det betyder, at fansene kommer helt tæt på fodboldkampen.

- Formålet med den mobile tribune er blandt andet at give alle en fornemmelse af den stemning, som et rigtig fodboldstadion i Aarhus vil kunne skabe - og det er tidligere lykkedes til fulde, hvor vores fans har bidraget til en flot ramme - både lydmæssigt og visuelt. Og det bekræfter os blot i, at vores ambition om et fodboldstadion uden en løbebane er rigtig, siger AGF-direktør Jacob Nielsen i en pressemeddelelse. 

Læs også AGF opstiller mobiltribuner til FCM-kamp

Det er ikke første gang, at AGF bruger de mobile tribuner, og hos de mange AGF-fans glæder de sig til at komme endnu tættere på banen igen.

- Vi glæder os som små børn til juleaften. Det er en helt anden måde at opleve fodbold på, og jeg kan kun opfordre til, at man kommer til kampen for at opleve den unikke stemning, en tribune helt tæt på banen kan skabe, siger formand for AGF’s officielle fanklub Jan Jensen.

Kampen mod AaB spilles den 19. februar på Ceres Park i Aarhus

00:36

VIDEO: I 2014 opstillede AGF mobile tribuner til en kamp mod Lyngby. I denne video kan du se, hvordan det så ud.

Luk video