AGF-angriber satser på comeback mod FC Nordsjælland

Kasper Junker har siddet ude i over en måned, men den hurtige angriber håber som minimum at være på bænken, når AGF rejser til Farum på mandag

01:32

Under en træning for godt en måned siden landede Kasper Junker forkert ned på sin ene skulder. Udover store smerter medførte det også en tur på sidelinjen, hvor han har opholdt sig siden da.

Nu går det dog fremad, og til dagens træning på Fredensvang gik han til stålet sammen med de øvrige holdkammerater. Derfor øjner han et comeback inden længe.

- Forhåbentlig snart. Nu er jeg tilbage på træningsbanen og er fuldt med. Så det går stærkt nu. 

- Jeg håber måske at kunne være med i konkurrence om i hvert fald en bænkplads på mandag mod Nordsjælland. Men det er igen op til træneren, siger Kasper Junker.

Til dagens pas satte han sin nyindkøbte angrebsmakker, André Riel, til vægs i løbeduellerne, men hvem der på sigt er den skarpeste af de to, tør han ikke spå om.

03:37

AGF-legenden Steffen Rasmussen har netop forlænget sin kontrakt med AGF. Hør hvorfor her. 

Luk video

- I dag lignede det, at det var mig. Men vi får at se de næste par uger, når vi begge to er helt tilbage, lyder det med et smil fra Kasper Junker.

Kampen mellem FC Nordsjælland og AGF spilles mandag klokken 19:00 på Right to Dream Park i Farum.

Se et længere interview med Kasper Junker øverst på siden.