AGF-aktiekurs eksploderer
Fondsbørsen har netop meddelt, at AGF's aktier har haft en stigning på 18 procent.
28. okt 2003, kl. 18:01
Mere end 30 dage gammel
AGF Kontraktfodbold kunne, med en stigning på halvanden krone, notere dagens største relative fremgang på Københavns Fondsbørs. Det svarer til en stigning på hele 18 procent.
Aktien er i løbet af den seneste uge steget med 56 procent, i kølvandet på formands- og trænerrokaden i den østjyske fodboldklub.
I morgen aften tager AGF imod Superligaens absolutte bundprop, Akademikernes Boldklub. Kampen vil være Sören Åkeby's premiere, og udfaldet af den kamp vil givetvis sende aktierne yderligere på himmelflugt.
Altså - med mindre de hvide fra Fredensvang taber...