Afviser at stoppe strejke
Trods advarsler om, at deres strejke kan koste liv, vil de østjyske sygeplejersker fortsætte strejken.
De praktiserende læger slår nu alarm, strejken kan koste liv, lyder det.
Torsdag advarede flere hospitalslæger om, at konflikten har været så længe, at det i yderste konsekvens kan koste liv. Fredag lyder samme advarsel så fra formanden for de privatpraktiserende læger, Michael Dupont, i Berlingske Tidende.
Men det får ikke sygeplejerskerne til at ryste på strejke-hånden:
- Vi har en daglig dialog med vores ledelse, hvor vi diskuterer, hvad der er livsvigtigt og ikke kan udskydes. Og hvis der er patienter, der falder ind under den kategori, så kommer de selvfølgelig ind og bliver behandlet, lyder det fra Dorthe Sølvkjær, der er sygeplejerske på Århus Sygehus.
TV 2 | ØSTJYLLAND har meget mere om strejkens konsekvenser for patienterne i vores udsendelser i løbet af dagen.