Afvarsling: Ikke længere nogen fare efter brand i Horsens
I forbindelse med en brand i Horsens opfordrer politiet til, at man lukker døre og vinduer og holder sig indendøre
6. maj 2018, kl. 19:43
- Opdateret: 6. maj 2018, kl. 22:22
Mere end 30 dage gammel
OPDATERET KL. 22.22:
Dette er en beredskabsmeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.
Der er tidligere i dag udsendt sireneafvarsling for området omkring Kildegade/Smedegade/Borgmesterbakken op mod Nørretorv i Horsens midtby.
Personer i det berørte område kan igen gå udendørs og åbne døre, vinduer og ventilation.
Hvis man har indåndet røg fra branden og bliver dårlig, skal man kontakte (lægevagten / nærmeste skadestue) for at blive tilset.
Dette var en beredskabsmeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.