Afværger blokade mod togfabrik
Blokadetrussel mod klargøringen af DSB's nye IC4-tog synes afværget.
DSB kan formentlig ånde lettet op, da eventuelle nye problemer med klargøringen af de i forvejen stærkt forsinkede IC4-tog til DSBs hovedstrækninger tilsyneladende er afværget.
I utilfredshed med, at der endnu ikke var sikret ordnede arbejdsforhold for italiensk arbejdskraft, havde Dansk Metal og Dansk El-Forbund truet med at indstille arbejdet fra på onsdag eftermiddag for smede og elektrikere. Disse er med til at klargøre IC4-togene i Århus.
Den italienske leverandør Ansaldobreda har ansvaret for klargøring af togene, og parterne skulle nu være klar med en aftale om løn- og arbejdsforhold. /ritzau/
LÆS OGSÅ:
Strejke" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12067">Strejke truer IC4-tog (17/9-2005)