Afspærring af banegård afblæst

Efterladt taske skabte bombefrygt på Århus Hovedbanegård. Tasken viste sig at indeholde sportstøj.

Århus hovedbanegård og de omkring- liggende gader blev mandag aften afspærret efter fundet af en efterladt taske. Den viste sig at indeholde sportstøj og håndklæder.

Politiet tog dog ingen chancer, da tasken blev opdaget af forbipasserende kort før klokken 21. Den var efterladt ved Palmø Guldsmed over for banegården. En af politiets hundeførere med bombehunde blev tilkaldt fra Hinnerup.

Da hundene havde snuset til tasken og ikke reagerede, blev tasken åbnet. Den er nu taget i forvaring som hittegods. I mellemtiden havde politiet lukket bane- gårdens forhal for trafik.

Det fik dog ingen indflydelse på tog- driften, idet passagererne kunne forlade banegården via Bruuns Bro.

Afspærringen stod på i en times tid. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14476">Bombefrygt lukker banegård (12/6-06)</A></STRONG>