Afløser Earl Sweatshirt

Barbera Moleko er nyt navn på festivalprogrammet, da Earl Sweatshirt har aflyst

Barbara Moleko er nyt navn på programmet på årets Northside Festival i Aarhus.

Earl Sweatshirt, der ellers skulle optræde fredag, har nemlig meldt afbud.

Det skyldes, at Earl Sweatshirt og crew er blevet ramt af en grim maveforgiftning og derfor ikke kan gennemføre showet. 

Læs også Northside skydes i gang

Men Barbara Moleko kommer til undsætning og har indvilget i at hoppe på et privatfly fra Bornholm her til morgen, således at hun kan optræde i stedet for Earl Sweatshirt.

Barbara Moleko indtager Green Stage fredag klokken 15.15.

Northside Festival begynder i dag, fredag, og slutter på søndag. I alt deltager cirka 35.000 gæster og frivillige i festlighederne.