Afhængige af computerspil

Skal reagere, når børns spil tager overhånd

Han kommer efterhånden ikke mere til håndboldtræning, og når kammeraterne ringer, finder han gerne på en undskyldning. For han vil allerhelst spille computerspil. Hele tiden.

Sådan er der efterhånden en del drenge, der har det. Alene i Aarhus Kommune spiller cirka to-tre procent af de 30.000 skolebørn i kommunen for ofte computerspil.

Vurdereringen kommer fra chefpsykolog Jan Kirkegaard, der er daglig leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aarhus Kommune.

Computerspil på skoleskemaet

Andre 4.500 børn i kommunen - 15 procent - er ifølge chefpsykologens vurdering i risikogruppen.

- De to-tre procent, der spiller allermest, er i forvejen kendt af lærere og psykologer, og her er man i gang med at finde løsninger. De kommer fra gruppen af elever, som ofte også døjer med andre problemer, eksempelvis isolation, siger Jan Kirkegaard til Århus Stiftstidende.

Anderledes forholder det sig med de 15 procent børn i risikogruppen.

- De skal ikke gøres til problembørn, men de kan have brug for et skub i den rigtige retning, siger Jan Kirkegaard til avisen.

Computernørder strømmer til Grenaa

Det skub skal i første omgang forældrene give dem.

Han understreger, at langt størsteparten af skolebørnene har et fornuftigt forhold til computeren.

- Hos 80 procent af børnene står der absolut mest på positivsiden. Dels er der læringsmæssige gevinster ved at bruge computeren, dels kan den give børnene sociale forbindelser i det virkelige liv, som de ellers ikke ville have fået.