Afgørelse i sag mod dyrlæger

Onsdag falder der dom over syv århusianske dyrlæger. I 2007 kunne TV 2 | ØSTJYLLAND afsløre, at dyrlægerne havde ulovlige prisaftaler.

I 2007 var der ikke mange penge at spare for århusianske dyreejere, der ville indhente forskellige tilbud på lægebehandling af deres dyr. Om det prissamarbejde, som syv dyrlæger i Århus havde indgået, er ulovligt, afgør retten onsdag.

I september 2007 kunne TV 2 | ØSTJYLLAND dokumentere, at dyrlægernes priser lå mistænkeligt tæt på hinanden. For eksempel tog tre af klinikkerne præcis 475 kr for en konsulation, mens de resterende fires priser svingede mellem 442,50 kr. og 476,25 kr.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND i aften.