Affalds-ordning er en fiasko
Dyr århusiansk affalds-ordning kan blive skrottet på grund af en rapport, der viser, at ordningen er en fiasko.
Den omstridte århusianske affaldsordning synger sandsynligvis på sidste vers. En ny rapport viser nemlig, at ordningen er en total fiasko.
Borgerne i Århus har i snart tre år skullet sortere deres affald, hvorefter det almindelige affald blev kørt til forbrændingsanlægget i Lisbjerg, mens grønt affald havnede i et såkaldt biogasanlæg.
Den nye rapport viser, at den århusianske affaldsordning er både dyr og dårlig for miljøet. Hvis alt affald i stedet blev forbrændt i Lisbjerg, ville Århus Kommune hvert år kunne spare 18-19 millioner kroner.
Den ansvarlige rådmand, Peter Thyssen (R), har indkaldt til et offentligt møde, der finder sted på mandag. Derefter vil han tage stilling til, om ordningen i den nuværende form skal skrottes.
TV 2 / ØSTJYLLAND her mere om sagen i MiddagsMagasinet og i aftenens udsendelser.