Ældrepleje skal kulegraves
Århus Kommune kulegraver nu forholdene på et lokalcenter efter voldsom kritik af ældreplejen.
Efter voldsom kritik af behandlingen af ældre i de århusianske plejeboliger Hestehavehusene vil Århus Kommune nu lave en tilbundsgående undersøgelse af ældreplejen i hele Lokalcenter Holme og Skåde, som de kritiserede plejeboliger hører under.
Kritikken af den ansvarlige ældrerådmand Niels Erik Eskildsen (SF) har været hård, efter at det på grund af klager fra pårørende til TV 2 l ØSTJYLLAND kom frem, at ældre i Hestehavehusene på grund af travlhed blandt andet risikerede ikke at komme op af sengen.
I nogle tilfælde risikerede de ældre også at få en ekstra stor ble på, der kunne holde hele dagen, eller kun at komme i bad hver 14 dag.
Undersøgelsen skal belyse alle forhold for beboere, medarbejdere og arbejdsforhold. Men bl.a. Venstre står på spring med krav om en kulegravning af hele ældreplejen i kommunen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:S" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13604">S og V følger op på ældre-kritik (10/3-2006)Rådmand:" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13597">Rådmand: Ansatte har ansvaret (10/3-2006)Rådmand" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13595">Rådmand opfordres til at gå af (9/3-2006)