Ældrecentre reddet fra lukning
Tre århusianske ældrecentre skal alligevel ikke lukkes, mener et flertal i byrådet.
Beboere og ansatte på de århusianske lokalcentre Skåde, Rosenbakken og Marselis kan sandsynligvis ånde lettet op.
I det netop vedtagne budgetforlig står de tre centre til at skulle lukkes, men embedsmændene i ældreforvaltningen fremlagde i går en redningsplan for centrene.
Både Socialdemokratiet og Ventre bakker ifølge Jyllands-Posten op om planen, og de to partier vil nu fremlægge den for de øvrige partier bag spareforliget.
- Det ser positivt ud, så jeg tror, at vi kan sikre de tre lokalcentres eksistens, men det er noget, som vi skal blive enige om i forligskredsen, siger medlem af udvalget for sundhed og omsorg, Ango Winther (S), til avisen.
I stedet vil Århus Kommune blandt andet skære ned på tilskuddet til 37 cafeer ved alle lokalcentrene.