Ældre trodsede trussel med kniv: Nægtede at udlevere nøgle

En ukendt person smadrede sent fredag aften et par ruder og truede med en kniv

Røveri-forsøget foregik på en adresse på Jagtvej i Hammel sent fredag aften. Foto: Google Street View

En ukendt person trængte kort før midnat, natten til lørdag, ind i et hus på Jagtvej i Hammel.

Personen smadrede et par ruder ind til stuen, hvor en kvinde og husets mandlige beboer befandt sig.

Læs også Harmonika-sammenstød spærrede motorvej ved Randers

Personen truede den 70-årig kvinde og den 72-årige mand med en kniv.

Vagtchef Stig Heidemann fra Østjyllands Politi fortæller, hvordan den ukendte person ville have de to til at udlevere en bilnøgle. 

Læs også 56-årig kvinde stjal løs i Randers Storcenter

Det nægtede de, og personen flygtede derefter fra huset.

Da personen var forsvundet, ringede den 70-årige kvinde til alarmcentralen.

Personen er stadig på fri fod, og det har ikke været muligt at stykke et signalement sammen.