Ældre mand dræbt af infotavle: Sikkerheden undersøges

Horsens Kommune har brugt infotavlerne i årevis. Nu skal sikkerheden undersøges

01:45

Horsens Kommune har brugt infotavlerne i årevis. Nu skal sikkerheden i forbindelse med opsætningen undersøges.

Infotavlen der i lørdags væltede nedover en 81-årig mand er 2,5 meter høje og 3 meter brede.

1 af 2

Lørdag blev en 81-årig mand ramt af en infotavle på gågaden i Horsens. 

En af dem, der så det ske, var Camilla Wied.

- Det første, jeg tænker er, at der en, der er blevet væltet omkuld. Vi skal have den her væk, siger Camilla Wied.

Sammen med sin bror, man og andre vidner til ulykken fik hun løftet den 2,5 meter høje og tre meter brede infotavle.

Horsens Kommune har brugt infotavlerne i mange år. I lørdags gik det galt, da en af dem blev væltet af vinden og ramte en 81-årig mand.

- Da jeg tager ved den og mærker tyngden i den, tænker jeg ’hjælp mig’, siger Camilla Wied.

For den er så tung, at hun ikke kan klare at løfte den selv. Da de får løftet infotavlen og ser den 81-årige mands skader, er hendes første tanke, at det er rigtig skidt.

Manden bliver bragt til hospitalet, men er efterfølgende død af de skader, han pådrog sig.

Sikkerheden undersøges

I Horsens Kommune har man fået tilladelse til at opstille infotavlerne hos vejmyndigheden.

- Det har vi prøvet mange gange før, og vi har brugt dem i mange år. På den måde har vi jo tænkt, at det var helt ok. Men når så en af dem vælter og rammer en mand, må vi sige, at det var ikke det, vi ønskede skulle ske, siger Peter Sinding Poulsen, der er direktør i Horsens Kommune.

Læs også Ældre mand dræbt af kommunal udstillingskasse

Horsens Kommune skal nu hjælpe politiet med at undersøge, om kommunen har handlet rigtigt i forbindelse med sikkerheden i forbindelse med opstilling af infotavlerne.

- Vi skal undersøge, om vi har lavet fejl, eller om vi bare har været uheldige, siger Peter Sinding Poulsen.

Påvirket vidne

Camilla Wied er meget påvirket af ulykken.

- Jeg bliver ked af, at manden skulle opleve det her. Og jeg bliver ked af, at min lille datter skulle se sådan noget her ske, siger Camilla Wied.

I videoen øverst i artiklen kan du se et tv-indslag om infotavlen, der væltede nedover en 81-årig mand på gågaden i Horsens.

02:46

VIDEO: Camilla Wied var øjenvidne til, at en infostander væltede ned over en 81-årig mand på gågaden i Horsens. Her kan du høre hendes oplevelse af ulykken.

Luk video